{{filter.label}}

Sommerhuse i Faaborg området

Indlæser ferieboliger

Ingen ferieboliger blev fundet

Book on-line hos Italiavillas


1. Vælg det ønskede feriehus

2. Indtast dato + antal voksne + børn

3.Udfyld formularen med navn , adresse og e-mail adresse

4. Book og betal på hjemmesiden

5. Herefter bliver en kopi af bookingen sendt til din e-mail adresse

6. Bemærk indtil 50 dage før ankomst kan huset/ferielejligheden afbestilles mod at betale 15% af den samlede pris ( gælder kun on-line bookinger)

----------------------------------------------------


Byen Faaborg er en af Danmarks ældste og smukkeste købstæder. Den er omgivet af en unik natur. Til den ene side ligger Svanninge Bakker og til den anden det Sydfynske Øhav.

Lad os gå en tur i den gamle by der summer af historie, når man går gennem de små brostensbelagte gader med de velbevarede huse og forbi byens vartegn, Klokketårnet og en tur hen over torvet med skulpturen Ymerbrønden og måske gøre holdt ved en af de butikker der ligger omkring torvet, måske får du lyst til at gå ind i en butik for at gøre en god handel. Det er også på torvet at der afholdes det ugentlige marked.

Fra torvet er der ikke langt til den livlige havn, der for få år siden skiftede ansigt. Gamle bygninger blev revet ned, for at gøre plads for et nyt og moderne havnemiljø med nye huse, der blev anlagt små træbroer og et af pakhusene blev indrettet til et flot restaurant. Her kan du nyde en udsøgt middag, mens du kigger ud på vandet og måske ser du en færge, en af dem der sejler til Bjørnø, Avernakø eller Ærø. Mange lystsejlere finder også vej til Faaborg

Hvis du har lyst til at gåen tur, kan du fortsætte ud til Langelinje som følger kysten, det er en smuk tur, Hvis du har brug for mere motion, kan du tage op til Svanninge Bakker, det ligger ikke langt væk.

Lidt fra historiebøgerne:

Første gang man hører noget om byen var i 1229, da forærede Valdemar Sejr nemlig byen til sin svigerdatter prinsesse Eleonora i morgengave. Bynavnet var dengang Faborgh, som man sagde betød Rævens Borg

Seværdigheder:

Faaborgs mest berømte seværdighed er Faaborg Museum. Museet blev indviet i 1915. Det var konserves fabrikant Mads Rasmussen der var initiativtager, Han havde stor interesse for kunst. Han var samlingspunkt for de fynske malere. Der opstod et nært samarbejde mellem ham og kunstnerne.

Det var Mads Rasmussen der financerede, og kunstnerene der udvalgte de billeder der skulle indgå i samlingen og det blev også kunstnerne der hængte billederne op på museet. Museet blev tegnet af arkitekt Carl Petersen

Når man i dag går ind gennem hoveddøren kommer man ind i et rum med mosaikgulv, smukt farvede vægge og søjler samt mange gange og rum. Arkitekten havde fået hjælp af en anden arkitekt ved navn Kaare Klint, der også tegnede Faaborgstolen til museet.

Arkitekt Knud V. Engelhart tegnede museets logo, hvori midtpunket er det gamle bysegl.

De fynske malere Peter Hansen, Johannes Larsen, Alfred Andersen, FRits Syberg og Anna Syberg præger museet, flere af kunstnerne var også med til at skabe samlingen.

I museets tilbygning kan du se udstillinger i Mads Rasmussens lejlighed. Det er et spændende museum også for børn

Kaleko Mølle:

I Sydfyns bakke terræn ligger den gamle vandmølle Kaleko Mølle, den stammer fra 1600tallet. Sidst møllen var beboet var i 1912. Møllen er åben for besøgende og det gamle vandhjul er restaureret som de så ud i 1600 tallet.

I dag kan man få en fornemmelse af hvordan man levede på den tid. Hvis man kommer ind i huset, kan man se hvordan mølleren boede. Møllen ligger i et naturskønt område.

Det var forøvrigt denne mølle der dannede baggrund for optagelserne af de udendørs scener i julekalenderen Nissebanden.

Faaborg Miniby:

Minibyen udstiller huse fra byen i 1890. Det er en korrekt efterligning i størrelsen 1:10. De 150 huse er fremstillet efter de originale tegninger.

Klokketårnet:

Faaborgs første kirke Skt. Nikolaj kirke blev revet ned i 1250, men da klokketårnet var tilført kirken senere, var det i bedre stand, og blev derfor bevaret. Tårnet var desuden sømærke. Man kan se Klokketårnet og iagttage de fantastiske konstruktioner helt tæt på. De smukke hvælvede lofter og trækonstruktionerne. Fra toppen har man en fantastisk udsigt og byen og det sydfynske øhav.

Faaborgs sognekirke er i dag Helligåndskirken som er en erstatning for den gamle Skt. Nikolaj kirke

Veterantoget:

Prøv en tur med veterantoget der kører fra Faaborg til Korinth. Det er en tur på ca. ½ time. En smuk tur gennem skove og marker. Når toget ankommer til Korinth er der pause inden det kører tilbage til Faabor.

Vægterne i Faaborg:

I Juli og August kan man opleve vægterne hver aften kl. 20 går deres tur rundt i byen. Prøv at følg efter og hør vægter sangene og de spændende historier om byen

Øer i det sydfynske øhav:

Bjørnø: 3,5 km fra Faaborg ligger den lille ø Bjørnø med ca. 35 fastboende. Man sejler til Bjørnø fra Faaborg, turen varer ca. 17 minutter. Øen er 150 hektar stor. Man kan gå dejlige ture langs kysten . Man oplever en enestående natur med strandenge og et rigt fugleliv. Bemærk : Bjørnø er bilfri. Øen tiltrækker mange lystfiskere og badegæster

Lyø: Sydvest for Faaborg i en afstand af 7 km ligger øen Lyø. Der bor ca. 85 fastboende på Lyø. I øens gader ligger smukke gamle bindingsværkshuse og midt på Lyø ligger landsbykirken. Øens huse er meget gamle, nogle er fra 1700 tallet eller ældre. Den gamle dyssekammer "Klokkestenen" frembringer fine klare toner når man slår på den. Lystfiskere holder meget af øen og i den lille lystbåde havn ligger skibene tæt

Avernakø: den lille ø er 8 km lang der er ca 106 beboere på øen. Det er isærlandbrug der dominerer på øen. På Avernakø kan man se en smuk natur og mange forskellige fugle, desuden kan man være heldig at se den sjældne frø, klokkefrøen. Avernakø er kendt for majtræ og majstang. Majtræet findes kun et sted mere i Danmark foruden på Avernakø. Hver pinselørdag samles beboerne omkring majtræet.

På nationalmuseet står 6 guldskåle med soltegn, de er fundet på Avernakø i 1685
Klik for at vise kortet