{{filter.label}}

Sommerhuse i Allinge-Sandvig

Indlæser ferieboliger

Ingen ferieboliger blev fundet

Allinge er kendt af de fleste danskere, som den by hvor der er folkemøde, man kan sige at det er en demokratiets festdage, der kommer ca. 100.000 gæster, der deltager i politiske møder og debatter.

Det man også kender den maleriske by for, er de smukke gamle huse, der ligger på klipperne ned mod havet. Allinge er en livlig ferieby. Mellem kirkepladsen og Lindepladsen er der endnu et eksempel på at bornholmerne forstår at udvikle deres ø i takt med tiden. I dette område er der anlagt et nyt boligområde med butikker, restauranter og hyggelige cafeer.

Om sommeren er der markedsdage i byen. Der er rigtig liv omkring havnen, der besøges af et stort antal sejlbåde. Ved havnen ligge også lodsbåden der hjælpe de mange skibe gennem Hammer farvandet.
Tidligere lå der mange gårde ved kysten , derefter kom de store købmandsgårde til, de kan ses endnu.

Løsebækstrand er en fin sandstrand, som byens beboerne er glade for om sommeren. Netop her ved Løsebækstrand ligger maleren Olaf Rudes første atelier. Han malede mange billeder fra landskabet omkring Allinge

Historie:

Allinge-Sandvig stammer fra middelalderen og de var gamle fiske lejer. Der er gamle bindingsværkshuse fra det 17. og 18. århundrede, der er tilbage fra den tid hvor Allinge-Sandvig var fiskelejer. Der ligger flere gamle bondegårde hvoraf nogle af dem er indrettet til hyggelige pensionater

Sandvig: Det er en charmerende by , Allinge og Sandvig er nærmest vokset sammen langs Havnegade og Strandvej. På det gamle jernbaneområde er der anlagt cykelstier mellem de 2 byer. Sandvig ligge nærmest på toppen af Bornholm. Med stor klippekraft skyder Hammerknuden ud i havet nordvest for Sandvig, mellem Hammerknuden og det gamle fiskerleje ligger Sandvig strand.

Sandvig er en stille hyggelig by med mulighed for at slappe af ved stranden, gå en tur i de gamle gader eller nyde et lækkert måltid mad, på en restaurant , man kunne også drikke en kop kaffe på en lille cafe, som måske er indrettet i et af de gamle huse. Sandvig er en kulturby, der er flere events og festivaler, bl.a en musikfestival

Sandvig Strand:

Det er øens nordligste strand og den ligger ved foden af Hammerhus. Det er en populær strand om sommeren er der rigtig liv på stranden. Sandvig Strand er tæt på byen og dermed også tæt på byens faciliteter. Der e badebro, handicap venlige stier fra parkeringspladsen. Hele sommeren er der livredder på stranden.

Stenbrydning i Allinge-Sandvig:

Det var i slutningen af det 19. århundrede at stenbrydning på Hammerværket tog fart og satte gang i udviklingen af Allinge-Sandvig. I 1891 købte en tysk baron Hammerværket, der investerede mange penge i virksomheden. Og derved blev der penge nok til at man kunne bygge Hammer havnen. Det betød at der blev mange nye arbejdspladser. Ja selv fra Sverige kom der fattige arbejdere, de havde ikke penge til at rejse til Amerika.
Et tydelig spor fra dengang er de små rækkehuse, der var boliger til dem der arbejdede med stenbrydningen. Det er også det eneste der er tilbage fra stenbrydnings eventyret.

Hammerhus Besøgscenter:

Ca 200 meter øst for Hammerhus byggede man i 2018 Hammerhus besøgscenter. Her finder du udstillinger om Hammershus, så man får mulighed for at lære noget om borgruinenes spændende historie. Centeret er handicapvenligt. Der er plads foran hoveddøren så busser og handicap busser kan holde, der er god plads til kørestole inde i centeret, desuden er der handicap toilet. I centeret er der butik, restaurant og cafe

I Tyskland gik der i 1900 tallet et rygte om den vidunderlige ø Bornholm, det var et eksotisk sted. Tyskerne fik lyst til at se øen. Dampskibene strømmede til Bornholm med sommergæster. Der opstod en naturlig pause da 1. verdenkrig brød ud.

For at kunne huse de mange feriegæster, skød store hoteller op især i Sandvig og nabolaget. Det kom til at få en stor betydning for udviklingen af Allinge-Sandvig, det var indenfor fiskeriet og røgerierne blev udviklet. Dampskibene sejlede frisk røgede fisk til København.

I 1930erne begyndte de danske turister at holde ferie på øen, det var især det nordlige Bornholm der tiltrak gæsterne, efterhånden fik også andre nationaliteter øje på øen. Der hvor stenbruds virksomheden lå indtil først i 1970erne er der i dag et fantastisk naturområde, hvor der dog stadigt ses spor fra fortiden.

Hammer Fyr:

Fyret blev bygget i 1895 , det var et hjælpefyr for fyret på Hammerknuden, dette fyr bruges stadig, men kan kun ses udefra. De gamle personaleboliger er privat ejede og bruges i dag som sommehuse.

Hammerknuden:

Det er Bornholms nordligste område. Det er et smukt naturområde, med vandrestier, Hammeren Fyr, Opalsøen og Hammer Sø. Hammeren blev dannet af istidens, gennem tiden fjernede isen alle sedimenter og blotlagde grundfjeldet mange steder. Der er dog få spor af hvordan gletsjerene flød i granitten. I dag er væksten på stedet krat, lyng og små buske. Når man benytter vandrestierne er man midt i en skøn natur, man møder også nye og historiske seværdigheder.

I det 19. og 20. århundrede blev der brudt store mængder af granit, som blev brugt til byggeprojekter i hele Danmark. Dette graniteventyr stoppede i 1970, stedet blev rømmet og det store hul der blev tilbage fyldes efterhånden med vand og herved opstod Opalsøen som i dag er et smukt naturområde, her er Danmarks længste tovbane, der kan prøves om sommeren. Søen er en badesø, men den er meget dyb
Klik for at vise kortet