{{filter.label}}

Betina

Indlæser ferieboliger

Ingen ferieboliger blev fundet

Betina er en lille landby på øen Murter,der ligger på Dalmatiens nordkyst.

Betinas vartegn er byens løgformede kirke den hellige Francesco. I byens centrum føres man igennem smalle gader og gyder hen mod byens velindrettede centrum.

Betina byder sine feriegæster på en blanding af strande, fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser.

De kulinariske oplevelser i byen er typiske for dens beliggenhed. Det er fiskeretter og middelhavsfrugter. Især muslinger, der fanges i Murter kanalen er noget der bliver anbefalet i restauranterne.

Om aftenen er Betina en idyllisk og rolig by. Strandpromenaden indbyder til en romantisk aftentur langs med havet og måske slappe af på en hyggelig bar.

Strande:

Stranden Bilave ligger i byens sydlige del. Det er en stenstrand, der er solpladser og skyggeområder. Der er restaurant og parkeringspladser nær stranden.

Stranden Plitka Vala ligger ved en campingplads. Det er en sten og sandstrand. Stranden er velegnet til familier med børn. I nærheden af stranden ligger restaurant, cafe og supermarked.


Stranden Kosirina som er en af de skønneste strande ved Adriaterhavskysten. Den ligger ca 3,5 km sydvest for Betina ved Murters vestkyst. Det er en sten og sandstrand, langs stranden er der træer der giver skygge på varme sommerdage. Direkte på stranden ligger der en strandbar, en fast-food restaurant. Stranden ligger ved en campingplads

Stranden Zdrace er Betinas centrale strand. Det er en stenstrand, der er også pladser til solbadning. Stranden har brusere, legeplads og cafe i nærheden.

Seværdigheder:

Kirken Den hellige Francesco Sv. Frane blev bygget i det 15. århundrede og i løbet af dette århundrede blev kirken udbygget. Klokketårnet blev bygget i 1736. Kirken er indviet til den hellige Frans af Assisi, indei kirken er der barok alter og flere malerier.

Kirken Hellige Maria Gradina stammerfra den 6. århundrede og er blevet totalt renoveret og udvidet med halvcirkelformet apsis i starten af det 17. århundrede

Colentum og Villa Rustica: Columtum er resterne af en gammel romersk by, der havde sin blomstringstid under kejser vespasian. Byen sank i havet under et jordskælv. Seværdig er også resterne af den antikke Villa Rustica.

Forsvarstårnet ligger ved indgangen til Varosgade. Det er et enestående forsvarsanlæg bygget i 1514. I dag er tårnet en del af private huse.

Den historiske bycentrum: det ligger på en høj " Artic Kajos " I de små gader ligger de typiske dalmatinske stenhuse. Den labyrint af små gader er en smuk oplevelse, og netop derfor er de erklæret bevaringsværdige.

Skibsbyggeri og skibsmuseum: Betina har en lang tradition for skibsbyggeri, da byggeriet var på sit højeste var der 25 værfter. Desuden kan man bese skibsbyggermuseet.

Underholdning og fritid:

Betinas marina med den store lystbådehavn med plads til 240 både, kran og lift samt service ( reparations steder), er Betina det idelle udgangspunkt for båd og sejlture i det Kroatiske ørige. Der er sejlerskoler,dykkercentre. Kysten er også det idelle fiskested, man skal indløse fiskekort. Der venter også vandre og cykelruter. Til de små gæster er der legepladser. Der er også mulighed for sommer svømmekurser og andre vandsportsaktiviteter

Arrangementer og kultur:

Der arrangeres fester og kulturelle festligheder, koncerter og optræden med folkloregrupper efter meget gamle traditioner.

Natteliv:

Hvis man søger clubs og diskotejer kommer man til at søge forgæves i Betina, der er en rolig ferieby. Men man kan finde 3 barer på Plads na Moru.

Praktiske oplysninger:

Der er flere fødevarebutikker, en slagter, og man kan købe frisk frugt og lokale specialiteter på markedspladsen Voce fra april-september.
Klik for at vise kortet